Præsidentens tale til nationen

Day 1,472, 04:24 Published in Denmark Denmark by Maine Coon

Den sidste måned er der sket meget i vores elskede land. Alt dette er sket i min periode som landets Præsident og det er op til Danmarks befolkning at bedømme om det er godt eller skidt. Jeg har i hvert fald forsøgt at få folk aktive på flere forskellige plan.



Jagten på multikonti
Jagten har været et stort og omfattende job, og vi har ikke nær fanget alle dem vi gerne ville. Men en del er det da blevet til den sidste måned. Stor tak til diverse admins - Larm og flere andre som endelig har hørt på os.
Jagten vil fortsætte og der vil blive sat flere folk ind til at afsløre disse snydere, som forsøger at befolke vores land.


Uddannelse og vejledning
Vi har endelig fået opbygget et hjælpeprogram til de nye danskere ( se www.erepublik.dk ) Målet med dette program er at guide og hjælpe de nye med bla. mad så de får en lettere opstart her i landet. Hvilket gerne skulle give sig udslag i, at de bliver og hjælper os. Der stilles få, men rimelige krav for at modtage denne hjælp, og jeg håber at mange nye danskere vil tage imod den.

Alliancer
Vi har gennem den sidste tid tegnet MPPer med nogle lande som ikke er en del af ONE alliancen, og som tidligere forklaret i en artikel af min vice præsident, er dette med baggrund i at Sverige har bedt os om at holde os fri af disse lande. Nærmere begrundelse kan læses her : http://www.erepublik.com/en/article/-mod-new-course-for-denmark-1905998/1/20

Vi har indtil videre valgt at stå som en neutral nation hvor vi kan lave alliancer med de lande vi betragter som venner.

Det skal ikke være en hemmelighed at jeg har en lille drøm om at Norden en dag står sammen i en fælles alliance. Men lige nu ser dette ikke ud til at ske, men det forhindrer jo ikke at jeg har drømmen.

Økonomi
Vores økonomi som stat er ved at være ok, selvom vi selvfølgelig ønsker meget mere. Jo mere vi som stat tjener, des flere MPPs kan vi lave og des mere kan vi give tilbage til befolkningen i form af diverse programmer såsom vores nybegynderprogram og til den tid den lovede betaling af vores hær.



Hæren
Vi vokser støt i antal af soldater som kæmper for vort lille land, og en dag når programmet er færdigt og landets økonomi hænger sammen til det, vil der blive tale om en betaling for disse kampe.
Regeringen håber at folk vil være med til at kæmpe de kampe som deres militære ledere udpeger. Faktisk kan man selv være med til at bestemme ved at opstille som Captain i sit regiment en gang om måneden. Så husk at stille op hvis din rang er mindst commander.



Nye folk i Danmark
Mit ønske og håb for kommende måned og herefter, vil være en stor befolkningstilvækst. Det man i Erepublik kalder et babyboom. Landet har brug for flere danske hænder til at bære opgaven med at få vores land til at fungere og være et rart sted at bo.
Så få fat i venner, bekendte, moster Olga og hendes nabo og få dem alle til at være med. Det er ikke bare spillet i sig selv, men langt mere det sociale i at være en del af noget fælles som vi skal fremhæve. Mit håb er, at vi i fællesskab kan få startet noget vi sammen kan være stolte af bagefter.



PTO
Som de fleste nok har bidt mærke i, så har vi visse problemer med en serbisk gruppe her i landet. Vi blev oprindelig henvist til denne gruppe af Sverige som fra ONE havde fået den melding, at denne gruppe ville hjælpe os med stemmer imod den rumænske Han Solo8. Det er siden gået hen og blevet noget værre rod, i det de aftaler der har været lavet hen af vejen ikke helt har holdt det de lovede fra starten.

Efter at have vist tilliden selvom Serbere tidligere har forsøgt PTO i landet, viste det sig pludselig at denne gruppe ville have "betaling" for deres hjælp. Nemlig Præsidentposten.

Den betaling er hverken jeg eller min regering villig til at betale, og det har skabt store problemer. Så store at den serbiske gruppe nu åbent erklærer : gør det på vores måde eller ingen og mist jeres land.

Artikler om dette :
http://www.erepublik.com/en/article/has-one-declared-war-on-denmark--1911130/1/20
http://www.erepublik.com/en/article/open-letter-to-serbia-1914355/1/20
http://www.erepublik.com/en/article/til-alle-danskere-k-mp-for-dit-land-serberne-kommer--1914390/1/20
http://www.erepublik.com/en/article/open-letter-to-one-1915096/1/20
Fra serberne :
http://www.erepublik.com/en/article/javni-proglas-narodu-edanske-1915048/1/20

Et af de store problemer er netop at serberne tilsyneladende nægter at skrive på engelsk, selv når de forsøger at henvende sig direkte til det danske folk. Sprogvanskeligheder vil altid påvirke forståelsen og derfor skabe unødige problemer som kunne have været undgået.



Det kommende præsidentvalg
Der er snart valg igen, og til dette valg stille jeg op endnu en gang. Denne gang for partiet Killers with spoons som jeg flyttede til efter danskerne i Aurora mistede PP posten.

Det er op til jer derude, om jeg skal have en måned mere på posten. Men jeg håber I vil give mig jeres stemme, så præsidenten stadig er indfødt dansker.

Med flertal i kongressen har vi størst chance for at styre vores eget land ved også at have præsidentposten.

Så derfor stem på Maine Coon til kommende præsidentvalg.
Jeg vil gøre mit bedste for at føre landet sikkert videre og inddrage folk i diverse ministerier, så vi sammen kan skabe et land vi er stolte af.

Tak for tilliden den sidste måned og jeg håber at sidde på stolen en måned mere for at køre linjen videre som vi nu er startet.