Til alle danskere, kæmp for dit land. Serberne kommer.

Day 1,470, 06:57 Published in Denmark Germany by Flitwick
Kære Danmark,

For ikke lang tid siden blev vi spurgt af nogle fra ONE, om vi kunne tænke os hjælp mod en politisk overtagelse (PTO) vi var under fra en gut der hedder Han Solo 8.
Han Solo 8 havde oprettet en masse konti og fået venner til at hjælpe sig, så han kunne få kontrollen over Danmark. Dette gav en masse problemer og da ONE kom og tilbød os hjælp spurgte vi naturligvis hvordan?

ONE ville hjælpe os ved at bidrage med spillere til vores land, som så ville samarbejde 100% med os danskere og ellers bare være i baggrunden. Sverige som er vores venner, fortalte os, at de var en gruppe, som udelukkende ønskede at hjælpe os. Vi valgte derfor at byde dem velkommen.

Det skulle dog hurtigt vise sig, at denne gruppe af serbere ikke var så venlige nu endda. Deres leder var usynlig og så tog Shomy Prevera sagen i egen hånd og erklærede, at han ville være Præsident i Danmark.
Vi bad ham straks droppe denne ide og hvis det var noget han gik videre med, så ville vi ikke alene kontakte ONE og bede dem om hjælp, vi ville også erklære dem for fjender af Danmark.

ONE har ingen hjælp givet os, selvom de er blevet kontaktet. Serberne fik 5 personer i kongressen og er nu begyndt at lukke flere af deres venner ind i landet.
Ikke nok med det, så flyder det med serbiske multi accounts. Dette er ulovligt, og selvom vi danskere ikke kunne finde på at lave samme trick for at beskytte os selv, så er det ingen hindring for disse serbere. For dem betyder det at spille fair ingenting. De vil bare have magten.

De påstår de vil hjælpe Danmark, men de vil sådan set bare hjælpe sig selv. De ønsker magten for at sikre, at Danmark ikke bliver et selvstændigt land med en god udvikling. Det svarer ganske reelt til hvad stormagter gennem tiderne har gjort i det virkelige liv. Her er reglen bare, at hvis man ikke kan vinde på fair vis, så snyder man.

Der er fanget mange af de ulovlige konti, men det er meget svært at fange alle, hvilket også er grunden til, at serberne er en trussel til at starte med. Vi danskere burde være mange flere end dem, skulle man tro. Problemer er bare, at de har alle disse skjulte konti i vores land. De har dermed muligheden for at overtage magten med snyd og det er det de har tænkt sig at gøre.

Så kære dansker, hjælp Danmark med at forblive selvstændigt.
Det du kan gøre er, at forsøge at få så mange af dine venner med i spillet som muligt. Få dem til at forblive aktive. Den danske stat hjælper hellere end gerne. Det er enormt vigtigt, at vi gør noget, for hvis vi ikke gør, så vil vi inden længe være udlændinge i vores eget land.

Beskyt Danmark. Forbliv aktiv og få flere aktive med.

Med venlig hilsen.
Flitwick
Vice Præsident og Forsvarsminister i Danmark