Join the new world

For fjorten dage siden lagde jeg mig godt til rette i min seng, lukkede øjnene og følte varme og tryghed - godt rullet ind i min bløde dyne...
...Men hvad morgendagen bragte, kunne jeg ikke i min vildeste fantasi have forudset.

Svensk invasion!
Som jeg åbnede øjnene i takt med solopgangen den næste morgen blev jeg mødt af en kontant og ubarmhjertig realitet: "Danmark.... Invaderet..?" Mumlede jeg overrasket. Overalt blafrede det svenske flag pludselig. Oven i det var al min private ejendom væk. Sporløst forsvundet og erstattet af sølle tyve svenske kroner, der ud af ingenting havde taget plads i min bukeselomme.
Dårligt var jeg kommet over chokket, før store propaganda-skilte henvendte sig til mig og resten af mine landsmæn😛 Kom i Job! Derfra forlod jeg så sengen og faldt ind i en af de mange arbejdskøer, og blev så dirigeret direkte ud i den støt voksende svenske industri. Mine evner blev hurtigt bedømt på 5 spørgsmål, hvor jeg blandt andet fandt ud af, at det officielle sprog i Finland tilsynelandende er svensk. Efter 11 timers indpakning af Wasa knækbrød på en fabrik lidt uden for København, indtraf fyraften endelig. Eller det troede jeg i hvert fald. For efter en hel dags slavearbejde, fik jeg og de andre danske medarbejdere stukket to usle kroner i hånden og fulgt ned i træningslokalerne under fabrikken til yderlige tre hårde timer, med armbøjninger, vægtløft og anabolske steroider. Undervejs blev vil tilmed testet i paratviden endnu engang. Tilsyneladende for at undersøge hvor godt vi reagerede på dagens træning. Til slut gik marchen så endelig hjemad.
En dag i det svenske imperium var overstået.

Den kommende uge stod på samme barske rutine, og bedst som jeg var ved at vende mig til et liv i samfundets absolutte bund, blev jeg mødt af endnu et par overraskelser. De svenske magtindehavere var tilsyneladende tilfredse med min arbejdsindsats, der i følge mig selv også var blevet betydelig bedre som dagene skred frem, og min løn blev skruet en tak op. Pludselig kunne jeg gå fra gamle kartofler og vandgrød, til mere reelle fødevarer.
Var det et pludseligt lysglimt i en sort verden? Et tegn på bedre tider? Jeg nåede dårligt at få et smil på læben før jeg fik stukket et brev i hånden fra det svenske forsvar: Indkaldelse til hæren.
Derfra gik det stærkt. Uden så meget som en grydeske at forsvare mig med blev jeg sendt til fronten, og kastet ud på slagmarken for at slå franskmænd ihjel.
Ikke nok med det. Den svenske regering forventede stadig, at jeg udfyldte min plads på arbejdsmarkedet. Så fra den dag af, stod den på hårdt arbejde i dagstimerne, hvorefter jeg og mine landsmænd blev fløjet til fronten om natten for at bekæmpe Frankrig og dets allierede i ly af mørket, blot for at blive fløjet retur igen til endnu en identisk arbejdsdag.
De få timers søvn jeg fik, var præget af mareridt om krigen. Gang på gang hørte jeg den engelske lejesoldat, der kæmpede for svenskerne råbe ad mig: "Weak fight, private! Weak fight, private!"

Som alt håb om en tålelig tilværelse syntes borte, overraskede skæbnen mig endnu engang. Jeg fik stukket en flyer i hånden af en af mine medarbejdere. "Join Danish Independence NOW"
Endnu engang blev min krop fyldt af håb. Kunne vi virkelig få vort gamle Danmark igen? Var dette svenske helvede blot en midlertid periode? Straks meldte jeg mig ind i partiet.
Til min store ærgelse viste partiet sig, trods de gode intentioner, at være en dværg blandt kæmper. Med omtrent samme indflydelse som grønland havde haft i dansk politik. Ubetydeligt.

Her efter fjorten dage minder situationen mere og mere om et permanent helvede.
Og i, kære landsmænd, tør ikke engang hviske ordet "revolution" i de mest skumle sidegader.
Derfor opfordrer jeg nu alle mine landsmænd til at løfte hoved og bryst. Slå igen! Lad os bekæmpe vor svenske brødre.

Ud med svenskerne og alt hvad de har medbragt. Lad os lave historiens største bål og smide alt hvad der er blåt og gult i vort elskede land på det som brændstof:
Fiberkost, tolerance og deres flotte sprog skal brændes. Deres smukke kvinder, dygtige fodboldspillere, ja hele det sympatiske folkefærd skal fjernes fra dansk grund.

Ind me😛
Remoulade, Carlsberg og fedme.
Lad os genindføre og fejre intolerancen, egoismen og fremmedhadet. Arrogancen, ignorancen og ligegyldigheden. Ja kæmp for alt hvad der er dansk! De subjektive TV2-nyheder, de tusindvis af boligprogrammer og talentshows. Der skal skrues yderligere ned for solidariteten og sikkerhedsnettet skal afskaffes. Lad os alle samles og hylde alle de 479.532 patriotiske skabs-fascister, der stadig må befinde sig overalt i landet.
Kæmp for Danmark! KÆÆÆMP!