Danmark - Tyskland - Union - Hvad, Hvorfor og Hvordan?

Day 1,949, 12:25 • Published in Denmark Denmark • by Percival Dumbledore

Den 1. januar 2012 indgik Danmark og Tyskland i et unionssamarbejde.
Traktaten der blev forhandler af Maine Coon og Flitwick (i dag Percival Dumbledore) på den danske side, kan du finde ved at klikke her.

Og hvad betyder dette så for dig i dag, hvorfor indgik vi aftalen til at starte med og hvad byder fremtiden?

Lad mig starte med at forklare lidt om, hvad baggrunden for hele aftalen var.
I december 2010 indgik Danmark og Sverige i en union, også kendt som Homonavia. Denne union varede i omkring 8 måneder, før den gik i opløsning. Grunden til opløsningen vil jeg skrive om en anden god gang. Den er ikke interessant for denne artikel.

Da Danmark brød unionen med Sverige stod vi med 5 regioner og et gigantisk problem.
Vi havde ingen danskere i Danmark. Syrlingen lod sig overtale til at oprette sig som dansker og oprette det første danske parti i 9 måneder. Partiet skulle vi bruge, så vi kunne få en kongres, så vi kunne få danskere flyttet til Danmark. Vi havde brug for hjælp til at få Danmark op og stå, for ganske hurtigt kom PTOere til. Først var det Rumænien, som sikrede sig Præsidentposten, men aldrig flertal i kongressen, og da vi var så naive at tage imod et tilbud fra vores venner Sveriges venner Serbien, var vi pludselig under kraftig beskydning fra flere steder.
Vi fik hjælp fra Sydkorea til at holde serberne i skak, men der skulle ikke gå længe, før vi indså, at Danmark umuligt kunne have nogen fremtid.

Sverige blev erklæret krig, efter de havde forrådt os og indirekte fået os under PTO angreb, og da den svenske regering stod bag en PTO på Norge, som altid har været vores gode venner.

Vi indgik hurtigt venskaber med Rusland, Rumænien (ironisk nok), Finland, Irland og Tyskland.
Og det skulle vise sig, at Tyskland og Danmark havde et fælles ønske.
Tyskland var på daværende tidspunkt under konstante angreb fra Polen, og havde oftere end det modsatte var tilfældet, ikke nogen kongres. Danmark stod med det problem, at vi havde for mange regioner. Og alt over 0 regioner var på dette tidspunkt for mange.
Dette var baggrunden for, at Maine Coon og jeg kontaktede Tyskland i december 2011 med et forslag om, at vi indgik et unionssamarbejde, hvor ALLE danskere ville forlade Danmark, på nær nogle sleepere, som kunne vækkes i fremtiden, hvis der var behov for at vække landet til live igen. Det var dog ikke meningen, at Danmark nogensinde skulle komme til at bestå igen. Det svor vi dengang.

De aktive danskere der eksisterede flyttede til Tyskland. Tyskland tog alle danske regioner og med tiden smuttede PTOerne, da de ikke fik noget ud af at være i Danmark.

Som tiden gik kom der penge i den danske statskasse. Ikke fordi der var danskere der købte i Danmark, men fordi eRepublik købte varer på det danske marked og dermed spyttede skatter i kassen.
I december 2012 var dette beløb på 6 millioner kroner og det skulle vise sig at være noget af en gulerod. Ikke for os eller for tyskerne, men for et nyt meget hæftigt PTO forsøg.
Juleaften 2012 kom Danmark under angreb. Angrebet bestod i at forsøge at befri danske regioner, så der kunne vælges folk ind i kongressen, så de 6 millioner CC kunne komme til udbetaling. Lige i lommerne på de PTOere der kunne komme til magten.
Tyskland, Danmark og venner kæmpede alt hvad de kunne. Der blev brugt ufattelige summer fra begge sider, men det lykkedes at nedkæmpe angrebet og redde pengene. Det er angrebet denne juleaften, som blandt andet er baggrunden for, at Danmark donerede en million kroner til Tyskland tidligere i denne måned.

Angrebet betød dog, at der ikke var nogen vej udenom. Danmark blev nødt til at bestå igen, så vi kunne få pengene ud af kassen og dermed få PTOerne til at kigge andre steder hen.
Koordination gjorde det muligt i første hug at befri danske regioner på det rigtige tidspunkt, så ikke alene fik vi en kongres, vi fik en kongres med dansk flertal. De 6 millioner blev taget ud af statskassen og lagt over i den danske bank og andre steder, hvor de er godt sikrede mod angreb.

At Danmark fik en kongres gjorde dog noget, som de færreste havde forventet. Der begyndte at komme danskere til. Nye danskere. Gamle danskere. Ved det næste valg lykkedes det at få 90% af mandaterne. Kun en finke røg af panden. Den finke er desværre nu skyld i, at vi er under et nyt PTO angreb. Bloody Emperior er landsforræder, endda uden at være dansker. Husk på det i fremtiden når du skal stemme.

Og hvad så nu?
Jamen nu står vi i den situation, at vi kun har én dansker tilbage i Tyskland, en dansker der forventes at flytte hjem til Danmark, hvis Vanguard lykkes med at få det nye danske velfærdssystem op at køre, hvor netop Stentes Q7 våbenvirksomhed spiller en stor rolle i.
Så man kan jo spørge sig selv, er der overhovedet en union tilbage?
JA, det er der. Så længe unionen ikke er opsagt af en eller begge parter, så består den juridisk.
Vi i Danmark har et ønske, nemlig kun at have en region. Tyskland kan sagtens bruge vores regioner.
Quid Pro Quo. Vi får hvad vi ønsker og Tyskland hvad de ønsker.

Det kan dog diskuteres, om det dansk-tyske samarbejde bør fortsætte som en union eller om det bør kaldes hvad det er, nemlig en alliance.
Og hvis der skal laves noget om i aftalen, hvilke dele skal det være, skal der være nogen former for betaling inkluderet og så videre.
Alt dette diskuterer vi i øjeblikket. Men som landet ligger nu, så har vi et tæt samarbejde med Tyskland og dette ønsker vi ikke at ændre på. Heller ikke hvis det skulle ske, at vi laver unionen om til en alliance.

Danmark og Tyskland er i et fornuftsægteskab og det håber jeg personligt kommer til at vare meget længe endnu. Om det gør, det vil tiden vise. Der er dog ingen tegn på, at der skulle være ændringer på vej.

Dette var den tredje artikel i min serie om ting og sager, som er vigtige at vide noget om.
Hvad den næste artikel kommer til at handle om i serien ved jeg ikke endnu. Det må tiden vise.

Best Regards,
Percival Dumbledore