[MoC] Hvem vil være en del af kongressen?

Day 2,308, 13:12 Published in Denmark Denmark by Kristian Klausen


This article will only be in danish
Dansk version

Hvem vil være en del af kongressen?
Nogle vil måske mene, at dette er et dumt spørgsmål at stille, da langt de fleste personer gerne vil have de 5 guld, det giver at blive kongresmedlem. Der er bare det at sige til det, at alt afhængig af hvor mange regioner vi har, så kan vi komme i den situation, at der skal vælges nogle fra. For at undgå at de samme personer sidder i kongressen igen og igen, uden at de reelt set gider sidde der, vil vi med denne artikel forsøge, at finde ud af hvem der virkelig gerne vil være medlem af kongressen, hvis vi får en kongres.
Og til dem der eventuelt fortsat mener, at det er et dumt spørgsmål at stille, så kan jeg blot nævne, at jeg før har set folk, som rent faktisk ikke ønsker at være medlem af kongressen, da de ikke får tid til det.
Og slut med at have de negative briller på.
Nu er det tid til det positive.


Flere og flere danskere
Vi har i den sidste måneds tid set et massivt boom i antallet af danskere i eDanmark. Dette er glimrende nyt, og der forsøges på, at blive skabt en kontakt mellem disse personer og resten af eDanmark. Det skal dog lige siges, at grundet en ret stram hverdag, har det endnu ikke været muligt, at give disse personer den helt store viden om eDanmark. Vi håber det kommer senere.


En plan med succes
Den omtalte kampagne som nævnt i tidligere artikler, hvor vi forsøger at finde ud af hvem er hvem, har fået luft under vingerne. Vi har fået et indtryk af, at det ude i stuerne sidder mange danskere der spiller Erepublik, men af en eller anden grund har vi ikke kendt til dem. Dette problem bliver der lavet om på. Vi skriver ofte til folk vi ikke kender, og forsøger at fastslå, hvem disse personer er. På den måde kan vi langt bedre skabe et bedre eDanmark, som er i alles interesse.


Et skuffende valg (ja okay, så blev der alligevel lidt negativt)
De nyligt overståede PP valg, hvor parti præsidenter i hvert enkelt parti skulle findes har været en blandet landhandel. Vi har på den ene side set, at det nok engang ikke lykkedes PTO'er at vinde magten, men vi så også et mærkeligt resultat. Cirka 30 personer(der var medlem af et parti) stemte ikke i går. Dette kan skyldes mange ting, men lad os bare sige: Det er ikke helt godt nok.
Det tager ikke mere end 5 minutter at logge ind på Erepublik og afgive sin stemme. Selvom man ikke rigtig gider Erepublik, så vil det være en stor stor hjælp, hvis man lige brugte de 5 minutter af sin tid, på at stemme på en officiel kandidat.


Et valg med positive sider
Der blev for første gang i længere tid forsøgt med noget nyt ved dette valg. Der blev ikke skrevet artikler om det, da vi mente det ikke var nødvendigt(folk vidste godt hvad de skulle) og der blev kun i et parti reguleret på antallet af kandidater(fordi faren for at en PTO'er ville vinde valget var stor). I et parti var der sågar 3 officielle kandidater, mens der i et andet var 2 officielle kandidater. Lovende takter.


Mangel på artikler, eller?
Der har i den seneste tid ikke været nogle artikler fra Indenrigsministeriet, men det er altså ikke fordi der ikke sker noget i eDanmark. Som man kan læse lige for tiden, så er der rigeligt travlt i militær sektoren, hvor krige mellem Sverige, Norge, Tyskland og Danmark sætter hele stabiliteten på spidsen. Vi ville gerne have skrevet nogle flere artikler, men som nævnt tidligere så har vi forbandet travlt i det virkelige liv.
Men vi bliver reddet.
Jep det gør vi. For vores nye Underholdningsminister Cemba skriver jævnligt sjove artikler, som redder ens hverdag fra den triste grå dag, til den opløftende dag. Tak for det.


Forum
Har nogle ikke hørt om det før, så vil vi da lige gøre reklame for vores forum. erepublik.dk hedder hjemmesiden, som fungerer som et forhandlings-/diskussionssted for eDanmark. Her forsøger vi at snakke tingene igennem, inden at vi træffer en beslutning. Har du ikke allerede oprettet dig som bruger, så bør du overveje det. Hvis du er i tvivl om noget så spørg.


Reklame: Bruger du Facebook? Hvis ja, så besøg dog vores Facebookside og giv den et like. Dette gør det muligt for dig at tjekke op på, hvad der er sket siden dit sidste log-in på Erepublik uden at skulle lede efter de vigtige artikler. https://www.facebook.com/erepdk

Hilsen
Indenrigsministeriet repræsenteret ved
Kristian Klausen